Indhold:

Bolig/kontor.

Arbejdstid / Ukontrollabel tjeneste.

Ferie / afløsning /ekstra fridage.

Kontortid

Arbejdsopgaver

Efterforskning/strafferetslige opgaver.

Forebyggende opgaver

Servicebetonede opgaver

Forholdet til den kommunale administration

Forholdet til pressen

Telefon.

Dansk Landpolitiforening.

Områdemøder:

Generalforsamling:

Afsluttende bemærkninger.

 

 

Bolig/kontor.

I Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 14 er anført, at en landpolitiassistent skal stationeres i et bestemt afgrænset distrikt og som hovedregel med bopæl i distriktet. Videre i punkt 2.3. er anført, at landpolitistationen bør placeres centralt i distriktet. Som hovedregel i samme by som den kommunale administration.

I landpolitiforeningens bestyrelse mener vi det er vigtigt, at disse bestemmelser bliver overholdt.

Kundgørelsens punkt 4 omhandler også bopælspligten, idet den fastslår, at hvis der er knyttet en tjenestebolig til distriktet, så er der bopælspligt i denne.

Endelig stationering kan normalt først finde sted, når Rigspolitichefen efter indstilling fra Politimesteren har godkendt en egnet og centralt beliggende bolig.

Hvis ikke der fra statens side stilles kontorlokale til rådighed, har landpolitiassistenten pligt til at stille egnet kontorlokale til rådighed på sin bopæl.

Inden der skal skrives under på en slutseddel om køb af hus, skal du således formelt sikre dig, at politimesteren kan godkende boligen som politistation.

Arbejdstid / Ukontrollabel tjeneste.

En Landbetjent har UKONTROLLABEL TJENESTE.

I princippet betyder det, at en landpolitiassistent ikke skal føre regnskab med sit forbrug af arbejdstimer. Dog føres en månedsopgørelse af hensyn til beregning af særlige ydelser, evt. tilkald, og ferie.

Landpolitiet kan være til rådighed for udkaldelser mv. i tidsrummet:

Mandag fra kl 0800-1700

tirsdag, onsdag og torsdag fra kl 0600 - 1700 og

fredag fra kl 0600 - 1400.

I enkelte politikredse kan der være afvigelser herfra på grund af distriktets størrelse eller på grund af særlige arbejdsopgaver, og landpolitiassistenterne på øerne har helt andre aftaler.

Det betyder også, at der er frie rammer til selv at tilrettelægge sin tjeneste. Der kan således være behov for at køre ud en gang i mellem om aftenen eller i weekends for at få afviklet nogle sager.

 

Ferie / afløsning /ekstra fridage.

Landpolitiassistenter tilkommer som øvrige ansatte 5 ugers ferie.

Det varierer en del fra politikreds til politikreds, hvordan landpolitiet afvikler ferien.

I kredse med én eller få landdistrikter er der ofte afløsning i landdistrikterne i ferieperioden fra hovedstationen.

En anden og efterhånden nok mere udbredt måde er, at distrikterne parvis afløser hinanden. Dvs. at når en landpolitiassistent afvikler ferie, er kontoret lukket, og den løbende sagsekspedition varetages af nabokollegaen. Dog ofte sådan, at egentlige udrykninger varetages af hovedstationen i det distrikt, hvor der holdes ferie.

Der er delte meninger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at annoncere med, at der er ferielukning i et distrikt !

Dette må afgøres med ledelsen, ligesom det er væsentligt at få forhandlet en fornuftig lokal ferieafvikling på plads med ledelsen.

Kontortid

Kontortiden er de faste tidspunkter i løbet af ugen, hvor den almindelig befolkning kan træffe dig ved personlig henvendelse på kontoret/ landpolitistationen.

I forbindelse med den fokusering der i øjeblikket er på synlighed, er det vigtigt, at befolkningen i distriktet ved, at de kan træffe "landbetjenten" på bestemte tidspunkter. Det er en god ide, at kontortiderne er lette at finde, dels via et skilt ved kontoret og dels via angivelser i "Mostrup’s den grønne vejviser" - i den forbindelse skal det bemærkes, at optagelser omkring offentlige kontorer normalt er gratis.

I den daglige kontortid, er det også en god ide, at være iført korrekt uniform, således at politiet dermed er synligt. Tillige kunne en lokal målsætning være:

alle som har ærinde på kontoret -

skal betjenes og serviceres på en god og personlig måde.

Alt efter arbejdsbyrden, kan du planlægge afhøringer indenfor kontortiden, men er der normalt mange ekspeditioner vil det være klogt, at foretage afhøringen m.v. på andre tidspunkter.

Det er mange steder blevet almindeligt at have en mobiltelefon, enten privat eller udleveret af politikredsen. Er der etableret viderestilling på "politinummeret" - kan befolkningen i langt højere grad komme i kontakt med landbetjenten og det er således en moderne og serviceorienteret udvidelse af kontortiden.

I kundgørelse II nr. 14 pkt. 7 er det fastsat at der mindst skal være 6 timers ugentlig kontortid - hvilket for langt de flestes vedkommende er tilstrækkeligt.

Under pkt. 7.2 er der åbnet mulighed for, at etablere træffetid i et bestemt område af distriktet, således at kontortiden deles imellem træffestederne. Der er her tale om lokale aftaler, men du skal i forbindelse med eventuel indgåelse af sådanne aftaler være opmærksom på, om størsteparten af kontortiden lægges uden for boligen – hvis dette er tilfældet, kan det på længere sigt føre til ændringer omkring kontorholdsgodtgørelsen.

Arbejdsopgaver

I Rpch. kundgørelse II nr. 14 pkt. 3.5 er det anført, at den lokale Politimester fastsætter de egentlige arbejdsopgaver i distriktet.

Der er dog i pkt. 3.2 til 3.4 nogle anbefalinger omkring Landbetjentens opgaver i distriktet.

De ordenspolitimæssige opgaver er en meget bred definition og i praksis bygger opgavefordelingen meget på lokale forhold. Det er vigtigt ved indgåelsen af aftaler om arbejdsopgaver, at du ikke gør landbetjenten "tandløs" - hvorved menes, at alle de operative og udfarende opgaver fjernes, således at du alene bliver sagsbehandler og "frontfigur ved den årlige byfest"

Befolkningen i området regner med, at landbetjenten som politimand griber ind overfor lovovertrædelser. Når det er sagt skal det tilføjes, at det nok ikke er nogen god ide gribe ind overfor alt, hvad du bliver bekendt med. Omvendt må du være konsekvens såfremt du indgår aftaler med befolkningen - eksempelvis omkring forevisning af vægtafgiftkvittering - er det vigtig, at der er konsekvens, såfremt aftalen ikke overholdes af "klienten".

 

Efterforskning/strafferetslige opgaver.

De strafferetslige opgaver løses ud fra vores almindelige regelsæt og lokale instrukser, hvorfor det ikke er nødvendigt med en dybere beskrivelse i denne håndbog. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være store forskelle i opgave- og sagsfordelingen i politikredsene, det er derfor nødvendigt, at sætte sig ind i disse bestemmelser, således at opgaverne løses på den mest hensigtsmæssige måde.

På trods af opgave- og sagsfordelingen er landpolitiet det tætteste vi i øjeblikket kan komme på enhedspoliti. Dette betyder ofte i praksis, at befolkningen forventer, at den lokale landbetjent tager sig af hvilken som helst anmeldelse eller spørgsmål, som rettes til ham.

 

Forebyggende opgaver

I Kdg. II nr. 14 er det anført, at der lægges vægt på den forebyggende indsats i landpolitiet. Det er derfor utroligt vigtigt, at der skabes et netværk på de lokale skoler og en god kontakt til kommunens forvaltninger. Samtidigt er det en oplagt mulighed for at synliggøre landpolitiet i lokalområdet.

Ofte får du via det forebyggende arbejde en kontaktflade til børn, forældre, ansatte på skolerne o.s.v. som er uvurderlig - også i efterforskningsopgaver.

Undervisning på skolerne med emner som vold, kriminalitet, færdsel kræver planlægning og forberedelse, men der findes mange "koncepter" via Det kriminalpræventive Råd, Rådet for større Færdselssikkerhed eller politikredsens SSP-koordinator.

Forebyggende opgaver kan også være kontakt til "de sociale tabere" som står og drikker i det lokale center - og måske i et samarbejde med socialforvaltningen, at etablere et "værested" for dem. Andre indsatser kan være kontakt til ældreklubber, foreninger o.s.v.

 

Servicebetonede opgaver

Som landbetjent bliver du ofte kontaktet omkring problemer der ligger på kanten af politiets arbejdsområde. Det kan være uoverensstemmelser vedr. handelsaftaler, uvenskab mellem naboer, o.s.v. I mange tilfælde kan det arbejdsmæssigt "betale" sig at gå ind i opgave og mægle mellem parterne. Ofte kan du på baggrund af et personligt kendskab løse problemerne og dermed undgå, at sagen udvikler til en egentlig straffesag. I mange tilfælde er den lokale landbetjent sidste udvej for en borger, som står med et problem de ikke magter eller evner at løse.

Også denne form for problemløsning er med til at give landbetjenten anseelse og synlighed.

Forholdet til den kommunale administration

I udførelsen af den daglige tjeneste, er der naturligt et tæt samarbejde med den kommunale administration. Det være sig det tekniske -, sociale- eller skolemæssige område. Det er derfor utroligt vigtigt, at der er en god kontakt og en gensidig forståelse mellem landbetjenten og kommunens medarbejdere.

Ved tiltrædelsen som landbetjent kan det være en god ide at anmode om et møde med borgmesteren – som et form for præsentationsmøde. Det kan også være en god og proaktiv ordning at afholde møde f.eks. 1 gang årligt om kommunens forventninger til det lokale politi. Dette foregår ofte i lokalnævnet, hvor også politimesteren er repræsenteret.

Forholdet til pressen

Forholdet til pressen SKAL være godt for landbetjenten. Det er et medie som mere end noget andet kan synliggøre den lokale politimand. Samtidigt er det en uvurderlig hjælp til efterforskning og efterlysning af vidner m.v. - som med held kan bruges i det daglige.

De lokale redaktioner er som hovedregel meget modtagelige overfor vores henvendelser. En god indgangsvinkel er, at tage kontakt til dem når du starter - og lade dem lave en "profil" af den nye landbetjent.

Pågår der større efterforskning i distriktet skal du sikre sig kendskab til politikredsens regler om, hvem der udtaler sig til pressen. Er der sådanne aftaler, så sørg for at de bliver udfærdiget og undgå under alle omstændigheder at diskutere med din egen ledelse via læserbreve i avisen !

Nogle steder har landpolitiet, efter aftale med ledelsen, etableret en fast spalte f.eks. hver 14. dag med titlen "Spørg Landbetjenten" - hvortil de lokale borgere kan sende spørgsmål om færdsel, hegnslov, o.s.v. - i samarbejde med redaktionen udvælges et antal spørgsmål - som besvares i avisen. Det kræver en indsats omkring en sikker og korrekt besvarelse, men er en god måde at synliggøre sig på.

Ved årsskiftet er det oplagt at rette henvendelse til avisen om året der er gået.

Inviter den lokale journalist med ud til undervisning på en skole, eller til en målrettet indsats ved skolepatruljer o.lign.

Er der lokal-TV i distriktet er det naturligvis et endnu stærkere medie, og det kan kræve lidt tilvænning at stå "foran kameraet", men til gengæld er lokal-TV ofte betydeligt mere set end den lokale avis.

Telefon.

Alle polititjenestemænd, også landpolitiassistenter, har pligt til at have en boligtjenestetelefon, jfr. kundgørelse III nr. 2, og får herfor telefongodtgørelse, som anvises over lønsedlen.

Landpolitiassistenter med kontor på bopælen har endvidere en tjenestetelefon., som selvfølgelig kun må benyttes til tjenstlige samtaler.

Denne tjenestetelefon. består af en telefonsvarer og en telefax, og oprindelige var der ikke mulighed for at få yderligere udstyr stillet tilrådighed fra embedet, ligesom der ikke kunne etableres f.eks. udvendig klokke.

 

I dag er alle udgifter vedr. tlf. udlagt til det enkelte politimesterembede over rådighedsbeløbet, hvorfor du kan forhandle med sit embede om evt. ekstraudstyr og -tjenester (viderestilling, duetsvar m.v.).

De 3 øer med enkeltmandsdistrikter er fra RPCH udstyret med mobiltlf., men da dette også er underlagt rådighedsbeløbet i dag, er der også her mulighed for at forhandle med politimesteren om tildeling af mobiltlf. til landpolitiassistenten.

Hvis du selv er indehaver af en mobiltlf., som benyttes tjenesteligt, er det nogle steder muligt, at få fradrag for indenlandske samtaleudgifter på selvangivelsen. Det faste abonnement og anskaffelsen kan ikke fradrages. Bestyrelsen har ikke overblik over, hvilket kommuner som godkender fradraget, men kontakt selv din skatteforvaltning for at få deres holdning.

 

Dansk Landpolitiforening.

 

Dansk Landpolitiforening blev stiftet den 26. september 1935, og dens hjemsted er den til en hver tid værende formands bopæl.

Dansk Landpolitiforening er en landsdækkende forening, der varetager interesser for ansatte i landpolitiet.

 

LOGO-god-hvid.gif (24380 bytes)Foreningen er en partipolitisk uafhængig sammenslutning af polititjenestemænd i landpolitiet. Foreningen har til formål, at fremme medlemmernes økonomiske, faglige, tjenstlige og kollegiale interesser, samt styrke solidaritetsfølelsen.

Som aktive medlemmer i Dansk Landpolitiforening kan optages enhver i landpolitiet fast tjenestegørende polititjenestedmand med bopæl i sit distrikt, og som vil antage foreningens og Politiforbundet i Danmarks love.

Som passive medlemmer kan optages: pensionerede polititjenestemænd i landpolitiet, medlemmer, der træder udenfor nummer, eller overgår til anden tjeneste, samt polititjenestemænd, der er afløsere i landpolitiet i mindst 2 år.

Passive medlemmer har ikke stemmeret i foreningens anliggender.

Kontingentet til Dansk Landpolitiforening betales forud den første i hver måned, og kontingentet fastsættes ved hvert års ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen

Bestyrelsen for Dansk Landpolitiforening består af 1 formand og 4 bestyrelsesmedlemmer. (områdeformænd)

Bestyrelsen afholder 4 årlige bestyrelsesmøder, og et møde med Politiforbundet i Danmark, hvor der drøftes arbejdsforhold med mere, for de ansatte i landpolitiet.

Formanden vælges på den ordinære generalforsamling, og indtræder som bestyrelsesmedlem for sit område.

Den øvrige bestyrelse vælges af de respektive områder, og vælges for 2 år ad gangen.

Danmark er opdelt i 5 områder, og der er valg til områderne I, III og V i ulige år, og valg i områderne II og IV i lige år.

Der vælges endvidere en suppleant i hvert område.

Valgene forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

Derudover vælger generalforsamlingen 2 revisorer og revisorsuppleanter.

 

Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer, næstformand, sekretær og kasserer.

 

Som nævnt er Danmark inddelt i 5 områder, som består af følgende politikredse:

Område I: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde, Køge, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov og Bornholm politikredse.

Område II: Odense, Svendborg, Nyborg, Assens, Middelfart, Sønderborg, Gråsten, Tønder, Haderslev, Fredericia og Kolding politikredse.

Område III: Ribe, Esbjerg, Varde, Vejle, Horsens, Herning, Ringkøbing og Odder politikredse.

Område IV: Holstebro, Aarhus, Silkeborg, Randers, Grenå, Viborg og Skive Politikredse.

Område V: Thisted, Løgstør, Aalborg, Hobro, Frederikshavn og Hjørring politikredse.

Der er i hvert politikreds valgt en talsmand/tillidsmand for landpolitiet.

 

Områdemøder:

 

 

Hvert område afholder 2 områdemøder hvert år. Der afholdes ét om foråret, og ét om efteråret.

På områdemøderne giver områdeformanden en orientering om bestyrelsens arbejde siden sidste områdemøde. Endvidere kan han opfange de signaler, som medlemmerne giver, og viderebringe disse til bestyrelsen.

Dansk Landpolitiforeningen giver til disse områdemøder et fast tilskud pr. medlem til en arbejdsfrokost.

Tilskuddet fastsættes på Generalforsamlingen.

 

Generalforsamling:

Generalforsamlingen afholdes hvert år dagen efter Kristi Himmelfarts dag.

Medens generalforsamlingen afvikles, er ægtefæller/samlevere på en heldagsudflugt i området.

Generalforsamlingen afsluttes med en festmiddag om aftenen.

Generalforsamlingen afvikles på skift i de respektive områder.

Dansk Landpolitiforeningen giver et tilskud til medlemmernes deltagelse i generalforsamlingen.

Endvidere kan 1 kollega fra hver politikreds, modtage et beløb til deltagelse i generalforsamlingen, jfr. politikassecirkulæret.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Afsluttende bemærkninger.

Denne første udgave af "håndbog for landbetjente" er udarbejdet af bestyrelsen for Dansk Landpolitiforening med håb om, at det kan være et godt redskab for nye kolleger i landpolitiet. Samtidig kan materialet måske give ideer eller anledning til debat blandt øvrige kolleger, idet vi, som det også er anført, er klar over, at mange landdistrikter drives vidt forskelligt.

Ud fra de meldinger og tiltag vi i bestyrelsen ser rundt om i landet er vi imidlertid helt overbeviste om, at vi i landpolitiet må være meget åbne for samarbejde og nytænkning i forholdet til hovedstationen. Ikke mindst for at hindre, at "nogen" får den ide, at kredsen kunne være bedre tjent med nærpolitistation eller en omlægning af landpolitiet, men også fordi der for øjeblikket sker store ændringer på mange væsentlige områder indenfor etaten.

Der vil formentlig være mange ting, der kunne være taget med i denne håndbog, og ting, der kunne belyses bedre, men nu har vi taget hul på ideen, og modtager gerne forslag til forbedringer og udvidelser af håndbogen.

Revideret udgave søges udgivet ca. hvert andet år.

 

Dansk Landpolitiforening august 2004

Hans Jørgen Nielsen